Back إليزابيث كادي ستانتون Arabic اليزابيث كادى ستانتون ARZ Elizabeth Cady Stanton AST Елизабет Кейди Стантън Bulgarian Elizabeth Cady Stanton Catalan ئیلیزابێت کادی ستانتۆن CKB Elizabeth Cady Stantonová Czech Elizabeth Cady Stanton Welsh Elizabeth Cady Stanton German Ελίζαμπεθ Κάντι Στάντον Greek
| Elizabeth Cady Stanton | |
|---|---|
 Stanton, circa 1880, alder 65 | |
| Personlig information | |
| Født | 12. november 1815 Johnstown, New York |
| Død | 26. oktober 1902 (86 år) New York |
| Dødsårsag | Hjerteinsufficiens  |
| Gravsted | Woodlawn Cemetery |
| Nationalitet | Amerikansk |
| Politisk parti | Republikanske parti |
| Forældre | Margaret Livingston Cady og Daniel Cady |
| Ægtefælle | Henry Brewster Stanton (g. 1840; d. 1887) |
| Børn | 7 |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Emma Willard School |
| Beskæftigelse | Abolitionist, kvinderetsforkæmper, skuespiller, forfatter |
| Fagområde | Abolitionisme, feminisme |
| Kendt for | Leder i kvindebevægelsen i Amerika |
| Bevægelse | Abolitionisme, transcendentalisme, feminisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kvindernes æresgalleri i USA (1973) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Elizabeth Cady Stanton ( født Cady, 12. november 1815 – 26. oktober 1902) var en amerikansk forfatter og aktivist, som var leder af kvinderettighedsbevægelsen i USA fra midten til slutningen af det 19. århundrede. Hun var drivkraften bag Seneca Falls-konventionen fra 1848, der betragtes som den første kvinderetskonvention. Kongressen blev indkaldt med det ene formål at diskutere kvinders rettigheder, og mundede ud i en Erklæring om Overbevisninger (en). Hendes krav om stemmeret til kvinder skabte stor kontrovers ved kongressen, men blev hurtigt en central grundsætning i kvindebevægelsen.[1] Hun var også aktiv i andre sociale reformaktiviteter, især abolitionistbevægelsen.
I 1851 mødte hun Susan B. Anthony og dannede et årtier langt partnerskab, der var afgørende for udviklingen af kvinderettighedsbevægelsen. Under den amerikanske borgerkrig etablerede de Women's Loyal National League (en) for at føre kampagne for afskaffelsen af slaveri, som ledte til den største underskriftsindsamling i USAs historie indtil da. De startede i 1868 en avis med navnet The Revolution (en) der beskæftiget sig med kvinders rettigheder.[2]
- ^ Dubois, Ellen Carol. Feminism & Suffrage: The Emergence of an Independent Women's Movement in America, 1848–1869. Cornell University Press; Ithaca, NY, 1978. {{ISBN|0-8014-8641-6}}.
- ^ Rakow, Lana F. and Kramarae, Cheris, editors. The Revolution in Words: Righting Women 1868–1871, New York: Routledge, 2001. {{ISBN|978-0-415-25689-6}}.